Peter Bo Skifter Mikkelsen åbnede Drumschool i Randers i september 1990, og den 1. februar 2006 blev skolen udvidet med en afdeling i Århus.

Drumschool er, med sine flere end 200 ugentlige elever, landets største trommeskole. Flest elever i alderen 7 til 18 år, men også voksne elever undervises. Niveauet spænder fra små begynderelever til ambitiøse viderekomne band-trommeslagere.

På Drumschool arbejdes hovedsageligt med et moderne musikrepertoire. Man har eneundervisning og holdundervisning, hvor hver enkelt elev har et trommesæt + en computerskærm med noder til rådighed, og udover noder benyttes computeren som musikalsk medspiller.

Drumschool varetager desuden trommeundervisningen for en række skoler i det østjyske område bl.a. Mellerup Efterskole, og der afholdes løbende kurser for studerende fra universitetet m.fl.


Drumschool • Randers • Tlf. 23 26 66 03 •